En uge igen …

maj 4, 2018   //   by Morten Garnæs   //   blog  //  Ingen kommentarer

 

Der er udsigt til en forrygende live-aften for det fynske soulfunk-publikum:

Fredag d. 11. maj kl. 20 på Dexter, Odense markerer en tilbagevenden til scenerne for NightFlight Mk4. Efter udgivelsen af de to albums A Great Relief og Nobody’s Home for nogle år siden fulgte en lidt turbulent tid for NightFlight med reorganisering til følge.

NightFlight er nu tilbage i fornyet form og samler sammen til en ny udgivelse – og nu får det odenseanske publikum mulighed for at tjekke formen. Skulle man være i tvivl om, hvad NightFlight står for, kan man forestille sig Bruno Mars og Justin Timberlake krydset med Stevie Wonder, Sting og Steely Dan.

Ved fredagens koncert er Hans Mydtskov gæstesaxofonist, da originalt medlem Jens Øllegaard er midlertidigt sygemeldt. Bandleader Morten Garnæs og Hans M kender hinanden tilbage fra gymnasietiden, så Odense-blodet er intakt.

De øvrige musikere er Lars Lavendt guitar, Per Lading sang, Lars Winberg bas, Esben Hansen trommer, Uffe Veppler trompet, Matilde Skibelund og Heidi Lindegaard sang.

Der er med andre ord basis for at komme i den fede groove-stemning fredag d. 11. maj.

Skriv en kommentar