Viser artikler fra " Morten Garnæs"

Ny single: ‘Time Machine’

nov 20, 2021   //   af Morten Garnæs   //   blog  //  Ingen kommentarer

Mandag d. 22. november udkommer næste nummer i den nye samling af sange, som med tiden bliver til et album. Sangen hedder Time Machine og kan findes på Spotify, Apple Music, Tidal – allesammen.

Ud af tunnelen med ny udgivelse

jul 24, 2021   //   af Morten Garnæs   //   blog  //  Ingen kommentarer

31. juli 2021 udkommer en ny single – ‘Anastacia’ – indspillet live i studiet med få overdubs efterfølgende – i den coronapause, vi alle har været underlagt. Sangen har været på repertoiret et stykke tid og vil helt sikkert være en del af et nyt indspilningsprojekt, når den tid kommer. Den vil være tilgængelig på alle streamingtjenester.

Der er godt pres på de små scener, nu der er lukket op for kulturlivet igen; derfor er NightFlight Mk4 så beskedne, at de næste to performances foregår i en privat have 29. august og til en lokal festival i Vrads 18. september.

En uge igen …

maj 4, 2018   //   af Morten Garnæs   //   blog  //  Ingen kommentarer

 

Der er udsigt til en forrygende live-aften for det fynske soulfunk-publikum:

Fredag d. 11. maj kl. 20 på Dexter, Odense markerer en tilbagevenden til scenerne for NightFlight Mk4. Efter udgivelsen af de to albums A Great Relief og Nobody’s Home for nogle år siden fulgte en lidt turbulent tid for NightFlight med reorganisering til følge.

NightFlight er nu tilbage i fornyet form og samler sammen til en ny udgivelse – og nu får det odenseanske publikum mulighed for at tjekke formen. Skulle man være i tvivl om, hvad NightFlight står for, kan man forestille sig Bruno Mars og Justin Timberlake krydset med Stevie Wonder, Sting og Steely Dan.

Ved fredagens koncert er Hans Mydtskov gæstesaxofonist, da originalt medlem Jens Øllegaard er midlertidigt sygemeldt. Bandleader Morten Garnæs og Hans M kender hinanden tilbage fra gymnasietiden, så Odense-blodet er intakt.

De øvrige musikere er Lars Lavendt guitar, Per Lading sang, Lars Winberg bas, Esben Hansen trommer, Uffe Veppler trompet, Matilde Skibelund og Heidi Lindegaard sang.

Der er med andre ord basis for at komme i den fede groove-stemning fredag d. 11. maj.

Oppe igen!

aug 5, 2017   //   af Morten Garnæs   //   blog  //  Ingen kommentarer

Efter en lang tid med phishing-problemer og Google-lock out, er hjemmesiden nu oppe igen. I første omgang særdeles skrabet, men det bliver der gjort noget ved!